Ulve og hundes anatomi er ens, 80% af deres adfærd og instinkter er
ens. Derfor er det, også iflg. forskere, meget sandsynligt at hunden
nedstammer fra ulven.
Ulvens adfærd ses tydeligt i dens kropsprog, et kropssprog hunden
også har men ikke så markant. Over mange generationer er hunden
blevet formet til at passe ind i menneskernes livsstil. Da ulven
blev til hund blev de naturlige mekanismer for overlevelse ophævet.
Hvilken hund der var bedst egnet, blev afgjort ud fra menneskets
kriterier.
Begrebet egnethed er vigtigt hos flokdyr af hensyn til udviklingen
af socialt adfærds- og kommunikationsmønster. Den hund, der hverken
er mest aggressiv eller mest fredsommelige er ikke den bedst egnede,
men den hund, der afhængig af situationen, kan administrere begge
egenskaber til sit eget bedste, er bedst egnet.
Ulvens karakteristiske adfærd ses tydeligt i dens kropsprog, denne
adfærd har hunde også, men ikke nær så markant som ulven. Når ulve
hyler kan det være fordi de kalder på hinanden eller de vil markere
deres territorium. Det samme sker når en hund gør af fremmede for
at fortælle, at det er dens område.
Ulve lever i
flok med en nødvendig rangorden for at flokken kan overleve. Flokken ledes af et
Alfa par som styrer resten af flokken. Under Alfa, er der en Beta som kan være
af begge køn. Lavest i flokken er Omega som altid æder sidst, efter den har fået
lov af Alfa parret.
Samme mønster ser vi hos hunden, hvor mennesket skal være Alfa over for hunden.
Er man en god Alfa for sin hund så skal man turde tage et kødben fra sin hund
imens den gnaver i det, selv om hunden knurrer og viser tænder. Tør mennesket
ikke tage kødbenet fra hunden, er det hunden der er Alfa og man bør melde sig
til hundetræning for at afhjælpe problemet.
Aggressivitet opleves kun mod artsfæller og når hunden f.eks. jagter katte, er
det ikke aggressivitet der driver den, men jagt. Angriber hunden andre dyr, kan
det skyldes stor ejerfornemmelse over territorium eller ejer. Hunde skal kunne
lære at omgås andre dyr, det kræver ejerens lederskab er i orden i forhold til
hunden.
Når en aggressiv ulv har blottede tænder, rejste ører, korte mundvige, store øjne og gør kroppen stor og stiv, er ulven overlegen og sikker i sin sag. Er ulven underlegen og usikker viser den tilbagelagte ører, lange mundvige, flad pande, smalle øjne og kroppen er slap og måske krybende. En aggressiv eller underlegen hund har nøjagtig samme signaler alt afhængig af omstændighederne, rangorden o.s.v.
Hunde betragter normalt fremmede med mistro indtil ritualet for at hilse har beroliget hunden, om den fremmede er god nok. Det er ikke normal adfærd at gå til angreb på fremmede, om det er mennesker eller dyr og kan skyldes gener, forkert prægning, forkert indlæring eller mangelfuld lederskab.
Om hunden har egnethed til at klare sig igennem diverse situationer og forhold, har en central placering i udviklingsteorierne. Den bedst egnede er ikke altid den stærkeste, men den bedst egnede er den, der generelt udnytter de forhold som er til rådighed. Det er altid de bedst egnede, der har størst chance for at overleve så de kan parre sig og få afkom til at bringe deres gener videre.
Canis
lupus.
