Det er
underligt, at man som hundeejer, bruger foder, hvor der ingen
offentlige, store, komplicerede og kostbare undersøgelser/forskning er
om hvor meget dyrene kan udnytte af foderet. Det har man på foder til
produktions dyr, men ikke når det gælder vores familie/kæledyr. Som
hundeejer er det derfor vigtigt at holde øje med, om hunden er glad og
livlig, har skinnende pels og en velfungerende mave, da det er første
tegn på om hunden trives.
Før i tiden levede de fleste hunde af rester fra familiens middagsbord
og i dag står der tørfoder/fuldfoder på de fleste hundes menukort.
Fuldfoder betyder, at det dækker alle hundens næringsbehov. Sidst i
50´erne blev tørfoder med kraftig markedsføring iværksat bla. med, at
det var kompliceret at fodre sin hund og kun tørfoder lavet ud fra
videnskabelige beregninger, kunne dække hundes næringsbehov, men de
fleste tørfoder produkter ved man faktisk ikke, hvad indeholder.
For de fleste (ikke alle) tørfoderprodukter er der tilsat "animalske
biprodukter" eller "kød & benmel" Disse betegnelser dækker over
affaldsprodukter efter fremstilling og bearbejdning af menneskeføde,
samt produkter der er erklæret uegnede som menneskeføde.
Feks. kyllingeindvolde, næb og kløer, uudviklede æg ,hove, klove,
kornagner, fiskeben, fiskeindvolde, muggent korn eller syge dyr fra
slagterierne o.s.v. Nogen tørfoderproducenter skriver, at deres
tørfoderprodukt er lavet af råvarer der er godkendt til menneskeføde.
Selve dyret er godkendt til mennesker, men man bruger næppe det gode kød
til tørfoder.
For at anvende disse biprodukter til tørfoder, er det nødvendigt at
bearbejde de forskellige ingredienser ved høje temperaturer. Det
ødelægge vitaminer o.s.v. og derfor tilsættes der vitaminer, duft og
smag, sidst i produktionen. Nogle af antioxidanterne
(tilsætningsstoffer) har ved dyreforsøg vist sig at være
kræftfremkaldende, givet nyre/leverskader, samt deformitet hos fostre.
Af antioxidanterne kan nævnes BHT (Butylated Hydoxy Toluene) - BHA (Butylated
Hydroxy Anisole) - ETHOXYQUIN (Stoffet er listet som et pesticid).
Nogen producenter bruger naturlige antioxidanter, for at imødegå brugen
af de farlige stoffer. Problemet er at disse stoffer er flygtige og har
en meget kort levetid efter en sæk tørfoder er åbnet . Der er ingen
lovmæssige krav til det ernæringsmæssige indhold i hundefoder, det er
amerikanske standarder lavet i 1974 der danner grundlag for Dansk
Varefakta Nævns deklarationsforskrift.
Det er ikke tilladt at deklarere et foders totale indhold af vitaminer
og mineraler, men kun mængderne af disse stoffer, der er TILSAT må
oplyses. Lovgivningen forbyder også at deklarere visse stoffer såsom
stabilisatorer, fortykningsmidler og antiklumpningsmidler.
Det er kun nødvendigt at deklarere A, D og E vitamin samt kobber.
Naturligt tilstedeværende vitaminer og mineraler deklareres ikke og det
er derfor ikke muligt at få oplysninger om det totale indhold af disse
stoffer i foderet. Sidst kan det nævnes at nogle af
hundefoderfabrikanterne bruger masser af hunde og katte til forsøg.
Lider din hund af allergi, så er det vigtigt at være særlig opmærksom på
hundens kost. Kosten spiller en vigtig rolle mht. allergi og ofte er det
lagermiden og dens ekskrementer, som hunden er allergisk overfor.
Lagermiden og dens ekskrementer optræder i alt korn og de fjernes ikke
ved at koge maden først. Derfor er det vigtig, at undersøge om
tør/fuldfodret er lavet med ris, korn o.s.v.
I noget tørkost kanindholdet være op til 75% korn, som selvfølgelig ikke
er den primære naturlige bestanddel i nogens føde og slet ikke en
kødædende hund.
For at holde hunden sund og rask, er det vigtigt med hverken for lidt
eller for meget af alle de nødvendige næringsstoffer. Næringsstoffer
giver hunde energi og understøtter de vigtige funktioner i kroppen.
Hundens krop omdanner næringsstofferne protein, kulhydrater, fedt,
mineraler, vitaminer og vand fra foderet. Hunden har brug for alle 6
nævnte næringsstoffer.
Ernæringskravene for at have en sund og rask hund er, at næringsbehovet
overholdes, til vedligeholdelse af en hund med normalt aktivitetsniveau.
Disse krav ændres f.eks. ved drægtighed, diegivning, ekstra fysisk
aktivitet eller koldt/varmt vejr og der gives større eller mindre mængde
af næringsstofferne. Næringsstofferne optages via tarmvæggene og
fortsætter ud i blodbanerne.
Proteiner behøves for, at hunden kan danne celler og væv. Der er to
slags proteiner: Vegetabilske, som bl.a. kommer fra havregryn, ris,
kartofler og grøntsager. Og animalske som findes i fisk, mælk, kød og
fjerkræ. Animalske proteiner er bedst, da de lettere kan optage og
udnyttes i kroppen. Det er vigtigt, at det er den rigtige mængde, for
både for lidt og for meget kan være skadeligt.
Fedt er en højt koncentreret energikilde, som også bidrager til at give
maden smag. For meget fedt kan føre til overvægt og fordøjelses-besvær,
for lidt kan give hudproblemer og fældning. Skind og fedt fra dyr,
avokado, æg, fisk, kød, nødder, olier, fjerkræ, frø Hjerne, energi,
lever, , nervesystemet, optagelse af næringsstoffer.
Kulhydrater består af stivelse, druesukker og cellulose og er
vigtige for stofskiftet. Hunden producerer selv en del kulhydrater, så
madens kulhydratindhold tjener som ren energikilde.
Vitaminer er nødvendige for, at kroppens kemiske processer skal kunne
fungere rigtigt. A-, B-, D- og E-vitaminer er de vigtigste.
Mineraler er kalk, fosfor, kobber, zink og jern. Forholdet
imellem kalk og fosfor er vigtigt, idet de fungerer som byggemateriale
for knogler og tænder.
Vand får hunden dels fra sit foder, dels fra sin drikkeskål. Lad
altid en skål frisk vand stå fremme, både ude og inde. Hunden kan
blive alvorligt skadet, hvis den får for lidt væske.
Der bliver flere og flere hunde med allergi eller andre helbredsmæssige
problemer og som det første må man være opmærksom på hundens kost. Man
bestemmer selvfølgelig helt selv hvordan man vil fodre sin hund, men
måden man foder på, bestemmer hundens helbred:
En hund kan leve udmærket på tørfoder, men hvorfor ikke gøre det bedre
for hunden ved at give den anatomisk korrekt og naturligt foder som BARF,
vores daglige trivsel og sundhed er tæt forbundet med den kost vi spiser
og det er ikke anderledes for dyrene.
DU BLI’R, HVAD DU SPISER.